forside

Kryžių kalnas (Korsbjerget), Šiauliai, Litauen

STEDER OG BYER
VI BESØGTE

Gedser
Tyskland
Rostock
Stahlbrode
Swinoujscie
Międzyzdroje
Leba
Camping Frombork
Ulveskansen, Ketrzyn

Goldap
Litauen

Kaunas
Kelme
Šiluva
Kleipeda
Den kuriske landtange
Šiauliai
Palanga
Kold-krigs museet i Zemaitija
Kryžių kalnas (Korsbjerget)
Letland
Kolka
Jūrkalne
Cecis
Estland
Camping Pikseke

Haapsalu
Vormsi (Ormsø)
Tallin
Finland

Helsinki
Naantali
Luonnonmaa
Otava
Sverige
Norrtälje
Stockholm
Söderköping
Kalmar

Karlskrona
København

Biltur gennem Tyskland, Polen, Balticum, Finland og Sverige. Med medbragt cykel

Hent dagbog og billeder fra 2016 Rundt om Østersøen her

Jeg var inviteret til barnedåb i Litauen, så årets cykelferie blev erstattet af bilferie med cykel. Bilkørslen foregik når det var muligt af småveje, og jeg kørte mellem 250-400 km om dagen.
Jeg kørte efter GPS’en på min telefon og min cykel-GPS når der ikke var internetadgang.
Overnatning på campingpladser og hos familien i Litauen.

CYKLING: Ca. 400 km i Polen, Litauen, Estland og Finland. Dagsture uden bagage. Jeg havde ikke cykelkort men kørte efter forskellige turistbrochurer og GPS’er.

GENERELT FOR TUREN:
Danmark:
Jeg kørte til Langeland og tog færgen til Taars. Herfra til Gedser og med færgen til Rostock. Turen var uproblematisk og tog 6 timer.

Tyskland:
Jeg kørte samme vej som jeg havde cyklet da jeg kørte Oder-Neiseruten. Der var problemer med at undgå motorveje, når jeg fulgte GPS’en.

Polen:
Jeg kørte fra Usedom til Polen og fulgte kysten til Gdynia. Herfra til Ketrzyn, hvor jeg så Ulveskansen. Nordpå til grænsen til Kaliningrad og herfra til Litauen.
Veje er af meget forskellig beskaffenhed. Der køres stærkt i Polen. Fartgrænse på landevej er 90 km/t men det bliver ikke overholdt, heller ikke på grus- og brostenveje. Håbløse timelange køer både ved færger og camping, samt på motorveje. Polakker kan godt være noget negative over for udlændinge. Lavt prisniveau.

Litauen:
Fra grænsen til Kaunas Lufthavn. Herfra til familien i Kelme. Udflugt omkring Kelme.
Fra Kelme til Kleipeda med cykeltur til Den Kuriske landtange. Tilbage til Kelme og til barnedåb i Šiauliai. Herefter udflugt til Kolka og Jurkalne i Litauen. Fra Kelme til Korshøjen ved Šiauliai og herfra til Letland.
Veje er af forskellig beskaffenhed. Der køres stærkt i Litauen. Enkelte fine cykelstier. Forholdsvis mange cykelturister. Lavt prisniveau. Flotte badestrande med begrænsede overnatningsmuligheder.

Letland: 
Fra grænsen til Cesis som ligger midt i en nationalpark nord for Riga og herfra til Estland. Veje er af forskellig beskaffenhed. Der køres stærkt i Letland. Forholdsvis mange cykelturister. Lavt prisniveau.

Estland: 
Fra grænsen til kystbyen Haapsalu. Herfra cykeltur til øen Vormsi. Fra Haapsalu til færgen i Tallin.
Veje er af forskellig beskaffenhed. Mange cykelturister. Mere præget af Norden end de øvrige baltiske lande. Camping dyrere end de øvrige baltiske lande.

Finland: 
Fra færgen i Helsinki til Naantali af motorvejen. Herfra cykeltur til øer i skærgården. Fra Naantali med færgen til Kapelskär i Sverige.
Færgerne mellem Balticum, Finland og Sverige er billige, bare ikke når man er alene med en hund, for det kræver en enmandskahyt. Til gengæld er der hundetoilet og gratis mad ombord.
Meget fine veje, men der køres stærkt i Finland. Cykelstier og cykelstriber. Prisniveau som Danmark.

Sverige:
Fra Kapelskär til Norrtäjle og herfra gennem Stockholm til Söderköping ad motorveje. Videre af mindre veje til Kalmar. Herfra til Karlskrona og Øresundsbroen.  Via København til Jordløse.
Motorveje i Sverige er meget afslappende at køre på, da man kun må overhale halvdelen af strækningen. Fartgrænser overholdes. Højt prisniveau. Især på campingpladser når man er alene, da man betaler pr. telt.

Hent dagbog og billeder fra 2016 Rundt om Østersøen her